1 Chronicles

1 Chronicles begins with genealogies from Adam to the returned exiles, then retells David’s reign with emphasis on the ark, the temple preparations, and true worship.

Author: Ezra (traditional)
Date: c. 450–400 BC
Theme: Davidic kingship and temple worship retold for the restored community.
Key verses: 1 Chronicles 16:23-25; 1 Chronicles 29:10-13
Dansk 1931

1 Chronicles 20

1Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte Joab Krigshæren ud og hærgede Ammonitternes Land; derpå drog han hen og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab indtog Rabba og ødelagde det. 2Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig, 3og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene, Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle Ammonitternes Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem. 4Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gezer. Husjatitten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af Rafaslægten, og de blev underkuet. 5Atter kom det til Kamp med Filisterne. Elhanan, Ja'irs Søn, nedhuggede da Lami, Gatitten Goliats Broder, hvis Spydstage var som en Væverbom. 6Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand med seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og tyve; han var også af Rafaslægten. 7Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids Broder Sjim'a, ham ned. 8Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans Mænds Hånd.

Dansk Bibel 1931. Public domain or openly licensed historic text.