Job

Job, a blameless man, suffers catastrophic loss. Friends offer tidy explanations; Job protests; God speaks from the whirlwind. The book refuses easy answers and ends with encounter, restoration, and worship.

Author: Unknown
Date: Unknown; events patriarchal
Theme: Suffering, integrity, and the fear of the Lord.
Key verses: Job 1:21; Job 19:25; Job 42:5-6
Dansk 1931

Job 18

1Så tog Sjuhitten Bildad til Orde og sagde: 2“Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale! 3Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne? 4Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted? 5Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys; 6Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham; 7hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd; 8thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem, 9Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast; 10Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti; 11Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt: 12Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald: 13Dødens førstefødte* æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer; { [*dvs. Spedalskhed, den værste Sygdom.] } 14han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den* styrer hans Skridt til Rædslernes Konge; { [*dvs. Spedalskheden.] } 15i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig; 16nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene; 17hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn; 18man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig; 19i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage; 20de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel. 21Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!”

Dansk Bibel 1931. Public domain or openly licensed historic text.